Orglet

Orglet i Vejleå Kirke (indviet pinsedag 2009) er i vid udstrækning bygget med inspiration i det størrelsesmæssigt omtrent tilsvarende Marcussen-instrument fra 2002 i koncertsalen på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg – et orgel, der i særlig grad sigter på udførelse af musik fra senbarok og tidlig klassik. Men som alligevel (ikke helt utilsigtet) har vist sig stilistisk meget alsidigt. 

I Vejleå føltes det naturligt bl.a. på grund af andre arkitektoniske betingelser – og en ganske anden akustik – fra starten at anlægge et mere universelt sigte. Hvor Esbjerg- orglet langt hen ad vejen i bedste Bach-stil – med „den bedste gravitet“ – blev dispo- neret med Hovedværk, righoldigt Overværk og et solidt Pedal (suppleret med et rel. beskedent Svelleværk) og dertil stemt „wohltemperiert“, fik Vejleå-orglet ligesvæven- de temperatur og i stedet for Overværk et mere traditionelt Rygpositiv og et helt specielt effektivt Svelleværk. Fælles for begge orgler er et Pedal med betragtelig profunda, inkl. en 32' Subbas, anvendelse af store kilebælge og en specielt konstrueret, yderst let-repeterende (vippe)traktur bl.a. med veller af firkantstål, lejret i pokkenholtskaps- ler. I Esbjerg anvendtes alternativ barkermekanik til Hovedværk (i forbindelse med en 16'-kobling), i Vejleå er der (ligeledes alternativ) barkertraktur til Svelleværket, når værkets 16'- og 4'-koblinger anvendes. Formålet er (som i Esbjerg) en helt synkron toneansats mellem selve det pågældende værk og det tilkoblede. Som noget særligt er de vigtigste af Svelleværkets stemmer i forbindelse med sub-koblingen ført ned til CC. Værket får på den måde en stor bredde, stor svelleflade – og de kun 9 stemmer en imponerende dynamisk effekt. Svelleværkets mixtur (med gennemgående Terts 13/5') er en videreudvikling ud fra klassiske, anglikanske forbilleder. 

Vejleå-orglet er hverken et kompromis-orgel eller et forsøg på stilkopi, men repræsenterer – ligesom konservatorie-orglet i Esbjerg – på sin måde et ønske om at sublimere den særlige danske „universelle“ orgelklang, hvor stræben efter elementær skønhed og det faktisk musikalsk overbevisende er vigtigere end „autencitet“.Spillebordets dominerende træsort er ask – med pedaltaster i hvidbøg. Designet er gennemsyret af ønsket om størst mulig enkelhed kombineret med lige så stor praktisk anvendelighed. Registraturet er „dobbelt“ – mekanisk, men med tilkoblede trækmag- neter og elektroniske sættekombinationer.Instrumentet er i sin ydre udformning i øvrigt underordnet kirkens karakteristiske, stramme arkitektur, der skyldes Wilhelm Wohlert. Og en ganske traditionel teknisk og klangligt helt ideel opstilling, der udnytter kirkens fordelagtige musikakustik, har været mulig.

Orglet skal derudover ses i forbindelse med Peter Brandes udsmykning af både rummet og orglet. Således er orgelhusene belagt med bladsølv, der i en stadigt vekslende farvepalet afspejler det vekslende lysindfald gennem glasmosaikruderne. Facadens platinerede gitterværk forestiller stiliserede kornaks og stjerner, og foran hele orgelpartiet svæver en 5 meter høj forsølvet mandorla – den sejrende Kristus. Øverst i facadens midterfelt ses en forgyldt cymbelstjerne, der kan bringes i rotation i direkte forbindelse med 8 bronzebjælder. 

Svend Prip, orgekonsulent og tidl. domorganist i Haderslev