
13/08/2025 0 Kommentarer
Allehelgen for børn i Ishøj Kirke / Ane Øland Bækgaard
Allehelgen for børn i Ishøj Kirke / Ane Øland Bækgaard

Til Allehelgen-gudstjeneste for børn mindes vi sammen dem, vi har mistet. Det kan være et marsvin, en hund, en mormor, en far, en oldemor – en, vi elsker og savner, nu hvor de ikke lever mere.
Før i tiden afholdt man børn fra det sorgfulde, og mange børn blev ikke talt med, når de mistede. I dag er det anderledes. For børn sørger også og har brug for både et sprog, et rum og ritualer for at leve med deres sorg.
Så har du et barn, barnebarn – eller kender du et barn, der har mistet – så tag det med til denne fine børnegudstjeneste om at miste. Man behøver dog ikke have mistet for at komme til gudstjenesten – alle er velkomne.
Bagefter er der pasta med kødsovs i forsamlingshuset, så meld jer gerne til her. For spørgsmål, kontakt præst Ane Øland Bækgaard (anop@km.dk / 24661886)
Kommentarer