Dåb
Vi glæder os til at byde alle velkommen i vores kirker til dåb!
Dåb - for både børn og voksne!
Ved dåb bliver man medlem af Folkekirken. Du kan blive døbt hele livet igennem – både som barn og som voksen.
Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen i kirkerne i Ishøj!
Er du i tvivl, om dåb er noget for dig eller dit barn? Kontakt en af vores sognepræster – de vil altid gerne tale med dig om det (klik her for kontaktinformation).
Hvornår kan man blive døbt?
Der er mange muligheder for dåb:
- Ved næsten alle søndagsgudstjenester
- Ved særlige dåbsgudstjenester om lørdagen
- På hverdage – efter aftale
- I forbindelse med bryllup
- Vi har en årlig drop-in dåb og vi holder også et dåbsjubilæum for de døbte børn. Hold øje med vores kalender.
Sådan gør du
Vil du døbes – eller vil du døbe dit barn?
1. Kontakt kirkekontoret
Kontakt kirkekontoret for at aftale dato og tidspunkt for dåben.
Tlf: 43 54 73 00
Mail: ishoej.sogn@km.dk
2. Faddere og vidner
For barnedåb -
Et barn skal have mindst 2 og højst 5 faddere.
De skal:
- Være døbt
- Være over konfirmationsalderen
Der er ingen forskel på at være fadder og at være gudmor/gudfar.
For voksendåb -
Du skal have 2 dåbsvidner.
3. Oplys fadderne til kirkekontoret
Når tidspunktet for dåben er aftalt, skal du oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret – enten ved at udfylde formularen online (klik på boksen herunder) eller pr. telefon. (Er du i tvivl, kan du altid kontakte kirkekontoret).
3. Samtale med præsten
Inden dåben mødes du med den præst, der skal døbe dig eller dit barn. I taler om dåbens betydning og aftaler det praktiske.