Døbefonten

Døbefonten giver mindelser om de romanske, oprindeligt bemalede, granitfonte. Den er udformet som en kalk i mørkeblåt stentøj med en ottekantet sokkel og en firkantet rand med relieffigurer. Firtallet (og ottetallet) går hele tiden igen i Brandes' udformning af kunsten i Vejleå Kirke - som det iøvrigt også gør i arkitekturen. Formen på døbefonten gentages nøjagtig i alterkalken, som blot i stedet for en firkantet rand har fire hældetude.

Det ene af motiverne på døbefonten (mod øst) viser to fisk, der svømmer mod hinanden: Fisken var i oldkirken et symbol på Kristus, og hans disciple var 'små fisk'. (At det intet har at gøre med 'Fiskenes tidsalder', som kristendommen opstod i, fremgår også af, at de astrologiske fisk altid fremstilles svømmende hver sin vej.) Æslet (på nordsiden) er det næste motiv. Det kan både erindre om Marias rejse til Betlehem ved Jesu fødsel, om flugten til Egypten og om Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag. På døbefontens sydkant er motivet den kronede Kristus som i romansk stil. På den sidste side ses Kristus lagt i graven.

Kande og fad på døbefonten i Vejleå Kirke

Dåbsfad og dåbskande

Dåbsfadet af sølv rummer indridsede motiver med en vinge - symbol på Helligånden, fire fisk samt et svøbelsesbarn, nærmest som en puppe.

Til dåbsfadet hører en ottekantet dåbskande, der har samme form som altersølvets vinkande, men er udstyret med små relieffer, der forestiller Betlehemsstjernen. I de ældste fremstillinger var denne ottetakket som symbol på genfødsel. Ottekanten var også den form, man byggede dåbskapeller op over i oldkirken.