Konfirmation

Konfirmationen markerer en festlig afslutning på kirkens undervisning i kristendom

Ved dåben tog Gud imod dig som barn – ved konfirmationen får du Guds bekræftelse på, at han stadig står ved sit løfte. Samtidig bekræfter du, at du ønsker at være en del af kirkens fællesskab

Hvem kan konfirmeres i Kirkerne i Ishøj?

For at blive konfirmeret skal du være døbt. Er du ikke døbt skal du døbes inden din konfirmation. Er du døbt i et andet kirkesamfund, bliver du medlem af Folkekirken ved din konfirmation.

 

I Ishøj bliver man konfirmeret i 8. klasse, som regel i det sogn, man bor i. Elever fra Ådalens Privatskole er meget velkomne til at blive konfirmeret Kirkerne i Ishøj. Går du på efterskole? Så er du også velkommen som konfirmand her hos os! Vi tilbyder enten fjernundervisning eller samarbejder med din efterskole om undervisningen.

 

 

Vil du gerne konfirmeres i Ishøj, men går du på en skole et andet sted? Kontakt en af præsterne - vi vil gerne prøve at finde en løsning!

 Dåbsbarn som teenager

Blev du ikke døbt som lille, men har nu lyst til at blive konfirmeret sammen med dine venner? Intet problem!

 

Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse,” fortæller Anaia, der deler sine erfaringer med konfirmanddåb i videoen her:

Hvad laver man til konfirmandundervisningen?

Hver uge mødes vi i kirken, hvor du og de andre konfirmander har undervisning sammen med en præst. I Vejleå Kirke er der nogle gange fællesundervisning med konfirmander fra andre skoler – og det er altid hyggeligt! Til undervisningen plejer der at være både kanelgifler og juice.

 

I undervisningen laver vi traditionelle ting som at synge salmer, øve trosbekendelsen og fadervor. Vi snakker om Bibelen, kristendommen og tager fat i både etiske spørgsmål og aktuelle emner, som I selv er med til at præge.

 

Du kan også komme til at prøve nogle lidt anderledes og sjove ting – som fx at ligge på kirkebænken og meditere, lave dramaøvelser, være kreativ med tegninger, synge med på gospel, tage på pilgrimsvandring og meget, meget mere. Hver præst har sin egen måde at undervise på, og uanset hvem du får, kan du glæde dig til et forløb fyldt med spændende oplevelser og gode overraskelser undervejs!

Hvor?

Konfirmandundervisningen foregår i enten Vejleå Kirke eller Ishøj Kirke

Hvornår?

Undervisningen ligger tirsdag eftermiddag fra september og helt frem til konfirmationen.

Fra 2025 og fremover vil konfirmationsdatoerne ligge på følgende dage:

 

Ishøj Skole

3. Lørdag efter Påske i Ishøj Kirke (10. Maj i 2025)

 

Gildbroskolen, Vejlebroskolen og Strandgårdskolen

Kristi Himmelfartsdag i Vejleå Kirke (29. Maj i 2025)

 

Vibeholmskolen

Kristi Himmelfartsdag i Vejleå Kirke (29. Maj i 2025)

 

Ådalens Privatskole

4. Lørdag efter Påske i Vejleå Kirke (17. Maj i 2025)

 

Specialhold

Lørdag efter Kristi Himmelfartsdag i Vejleå Kirke (Kontakt mrr@km.dk, tlf. 29 60 32 88)

 Konfirmander 2025

Konfirmanderne fra Ishøj Skole var på besøg på ARKEN og lod sig inspirere af Julian Charrières udstilling. Gennem fantasi og kreativitet skabte de farverige tegninger og refleksioner over natur, sten og liv. Resultatet blev en smuk, tankevækkende altertavle, som blev udstillet i Ishøj Kirke i påsken:

 

Nedenfor kan du lytte til konfirmanderne i Vejleå Kirke, der sammen med korleder Bente Colding-Jørgensen synger den nyere salme 'Håbet op':

 

Hvad skal der til?

Som konfirmand skal du gå i kirke ca. 10 gange - det er præsten, der bestemmer. Du får et klippekort, der skal udfyldes af præsten. Du kan både gå i kirke om søndagen og til andre gudstjenester, fx spaghettigudstjenester eller Ro til Tro.

 

Læs mere om de forskellige typer gudstjenester her (klik her)

 

 

Tilmelding

Kunne du tænke dig at blive konfirmeret?

Vil du vide mere?

Find din skole nedenfor og se hvilken præst du skal kontakte:

Ishøj Skole

Ane Øland Bækgaard

anop@km.dk

22 66 18 86

 

Gildbroskolen, Vejlebroskolen og Strandgårdskolen

Sophie Nielsen

msmn@km.dk

24 84 04 06

 

Vibeholmskolen

Christian Barrit Petersen

cbp@km.dk

43 99 16 28

Ådalens Privatskole

Asta Gyldenkærne

agy@km.dk
21 70 75 96

 

Specialhold

Michael Rønne Rasmussen

mrr@km.dk
29 60 32 88